Sara la Cour.jpg

Antropolog

[antʁopoˈloˀ]

1: En person der beskæftiger sig med mennesket og dets kultur og sociale liv.

2: Cand. Scient. Anth.

Jeg hedder Sara la Cour!

-og jeg er antropolog!

Jeg er drevet af at forstå mig selv og mennesker omkring mig. Hvorfor vi gør, som vi gør, siger, som vi siger. Der er nemlig altid en grund til det vi gør og siger, ikke altid en bevidst grund, men bevidst eller ubevidst, så ligger den der, grunden, bag vores handlinger.

Hvis vi tør at være nysgerrige på det bagvedliggende, det der endnu er usynligt for os, ligger der ofte et kæmpe potentiale for en mere trivselsfuld hverdag, for en dybere forbindelse til os selv og vores kære omkring os, og for et mere succesfuldt og lykkeligt liv, defineret af os selv.

Bag mennesket, bag enhver kultur og socialt liv, ligger der historier. Historier der vidner om ophav, om traditioner og om kollektiv og individuel identitet.

Herunder kan du skrive dig op til mit nyhedsbrev, og på den måde lade mig sende dig gode historier og inspirere dig til at fortælle dine egne.

162516716_2964009213830300_229770357882975131_n.jpg
TENERIFE-2019-BLUE.jpg

Historier er essentielle for os.

Mange af vores historier forekommer helt ubevidst i sproget. Vi fortæller historier om os selv, om vores nabo, om vores politiker og familie. Vi fortæller historierne til os selv og til hinanden.

Vi bruger historierne til at skabe sammenhæng, forståelse og mening med tilværelsen. Vi bruger dem til at høre til og tage afstand fra. Vi bruger dem til at blive til, til-blive, på ny igen og igen.

Jeg er god til at fortælle historier.

Jeg bruger historiefortælling til at belyse og oplyse, både det åbenlyse og det der endnu ligger skjult. Jeg bruger historier til både at kaste skygger og til at kaste lys på skyggerne.

Igennem historier kan vi forstå os selv og vores medmennesker. Vi kan blive mere bevidste om grunden til, at vi gør, som vi gør, siger, som vi siger.

Mit ønsker er at inspirere og opmuntre til, at vi tager ansvar for og ejerskab over vores historier.

Det kræver mod og tillid.

Men det lønner sig at tage sådan et ansvar og ejerskab over vores historier. Bag modet gemmer helten sig nemlig, og bag tilliden gemmer alle vores hverdagshjælpere.

Skal jeg fortælle dig historier?

Køb et foredrag // Følg mit nyhedsbrev

Sk%C3%A6rmbillede+2021-03-17+kl.+15.53.34.jpg

Foredrag

Jeg tilbyder foredrag om selvværd, fordi det er vejen til ligeværd. Jeg tilbyder foredrag om min rejse fra psykisk lidelse til psykisk heltemod. Jeg tilbyder foredrag om at udvikle tillid til dig selv og dine medmennesker. Alle foredragene handler om at komme tættere på os selv, fordi jeg tror på det er vejen for, at vi kan komme tættere på hinanden. Læs mere her!

Sk%25C3%25A6rmbillede%2B2021-03-17%2Bkl.%2B15.56.09.jpg

Nyhedsbrev

Jeg skriver mine antropologiske betragtninger om menneskelig adfærd og kulturel gebærd. Jeg skriver om tillid og mod. Jeg skriver om inspiration til udvikling og afvikling. Jeg skriver om selvværd og ligeværd. Jeg skriver om de smukke mellemmenneskelige møde og om tæpper der kan flyve. Skriv dig op!